Cookie- og Privatlivspolitik
Hårrejsende gysere på CPH PIX

Hårrejsende gysere på CPH PIX

5 oplevelser, du ikke må gå glip af (advertorial)

Stem op!
19
Stem ned!
0
(reset)

Filmfestivalen CPH PIX løber fra den 27. oktober til den 9. november, og i år er der ikke sparet på film til folk med nethinder - og nerver - af stål. Hvis du er til zombier, gys og gore, er her 5 oplevelser, du ikke må gå glip af.

Train to Busan
Zombie-thriller på skinner
I 'Train to Busan' afgår sidste tog fra hovedstaden mod Sydkoreas næststørste by, Busan, netop som en zombie-epidemi eksploderer. Nu er det op til passagererne at afværge horderne af zombier ombord på toget, indtil de når frem til endestationen.
CPH PIX afholder Danmarks eneste visning af 'Train to Busan' ved midnat fredag den 28. oktober i samarbejde med Soundvenue.
Billetter.

Scream
Scream’s 20 års jubilæum
Tag vennerne under armen, iklæd jer den ikoniske maske og deltag i fejringen af Scream's 20 års jubilæum. Idyllen krakelerer i den lille by Woodsboro, da to teenagere findes brutalt myrdet. Mordene rusker op i Sidney Prescott, der tvinges til at konfrontere et familietraume samtidig med, at hun må ignorere skolens svirrende rygter og forholde sig til en påtrængende kæreste, der desperat forsøger at komme i bukserne på hende - klassisk! Det hele foregår i CinemaxX den 31. oktober kl. 21.30.
Billetter.

Under the Shadow
Sunday With the Devil
Absalons kirkerum danner rammen for hele to møder med Djævelen i bedste gudstjenestetid, når CPH PIX og Blodig Weekend den 30. oktober viser to effektive gyserfilm. I den iranske spøgelsesgyser ‘Under the Shadow’ hjemsøges mor og datter af en ondskabsfuld Djinn. Og i ‘The Alchemist Cookbook’ fremkalder en ensom mand i en campingvogn selveste Djævelen ved hjælp af sit amatør-kemisæt. Absalon laver blodige drinks på dagen, og efter filmene kan du blive hængende til fællesspisning, der også vil være farvet af dagens tema.
Billetter.
 

The Devil's Candy
Sataniske oliemalerier og heavy metal
En heavy metal-glad familie flytter ind i et gammelt hus i Texas, hvor de tidligere ejere kom galt af dage, og der går ikke længe, før djævelen tager sit greb om de nye beboere. 'The Devil's Candy' undgår typiske klicheer og skaber i stedet en uhyggeligt trykkende atmosfære med heavy metal og skumle, profetiske malerier, der lover død og djævelsk besættelse. Filmen kan opleves hele tre gange under PIX.
Billetter.

Raw
Fra vegetar til kannibal
En ung, vegetarisk studine giver efter for kødets lyster efter at have gennemgået et bestialsk ritual på sin rustur fyldt med blod og råt kød. ‘Raw’ er i særlig grad blevet hypet som filmen, der fik flere biografgængere på Toronto Film Festival til at besvime. Om det går så galt under PIX må tiden vise, men der er under alle omstændigheder dømt uhygge af bedste kaliber. ‘Raw’ vises tre gange under festivalen.
Billetter.

Se flere hårrejsende film i serien ‘Thrills and Kills’ på årets CPH PIX.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!